Økonomien skal tilpasses kvinder

Forfatter fra venstreføjen mener, at vores samfundsøkonomi i for høj grad er indrettet på mænds præmisser. Derfor har Per Bregengaard skreve …


Forfatter fra venstreføjen mener, at vores samfundsøkonomi i for høj grad er indrettet på mænds præmisser. Derfor har Per Bregengaard skrevet en bog, hvor han tydeliggør nogle af de problemer, mande-økonomien giver kvinder.

Af Simon Reenberg.

sre@minby.dk.

 

Et feministisk blik på økonomi er ikke noget, man hører hver dag. Jo, på kvindernes internationale kampdag 8. marts var det virkelig i vælten, men allerede begravet dagen efter i avisernes spalter igen.

Helt i glemmebogen får det dog at forsvinde, for det er nemlig emnet i Per Bregengaards nye bog, der meget belejligt udkom på netop kvindernes internationale kampdag 8. marts.

»Jeg prøver at tydeliggøre, hvilken rolle kønnet spiller i vores økonomiske system,« siger Per Bregengaard. Han er pensioneret gymnasielærer, tidligere Skoleborgmester for Enhedslisten og i dag aktiv i partiet.

Hans politiske overbevisning lader sig heller ikke benægte i bogen. Der er nemlig en til flere ligheder mellem det, mange vil opfatte som et socialistisk blik på økonomi, og et feministisk blik på økonomi. Blandt andet ønsket om en større offentlig sektor.

»Hvis vi for eksempel anlægger et feministisk blik på nedskæringerne i den offentlige sektor, så kan vi sige, at nedskæringerne rammer kvinder relativt hårdere end mænd, fordi kvinder dominerer jobbene i den offentlige sektor,« siger Per Bregengaard og forklarer videre, at kvinder også udfører den største del af arbejdet i hjemmet.

»Når de bliver presset på arbejdet og samtidig er dem, der tager den største tørn i hjemmet, så bliver resultatet, at kvinder er overrepræsenterede i den stressepidemi, der har ramt os,« siger han.

 

Højhuse rammer kvinder

Per Bregengaard fremhæver også byfortætning som et eksempel på et politisk valg, der i højere grad rammer kvinder end mænd.

»Tag nu højhuset, der skal bygges på Nuuks Plads. Når man bygger i højden og byfortætter, så kommer der også et større pres på eksempelvis vuggestuer. Det rammer kvinder dobbelt. Dels vil der komme et større pres på et område, som typisk er kvindearbejdspladser. Dels vil kvinder være mere tilbøjelige til at tænke, at det er uforsvarligt at sende barnet ned i en institution, hvor der bliver mere og mere proppet med børn, og så vil hun måske hellere passe barnet derhjemme og dermed ikke gå på arbejde. Det giver en skævvridning i forholdet mellem mænd og kvinder,« siger han.

 

Styrk de bløde trafikanter

Selvom Per Bregengaard mener, at vi er kommet langt med ligestilling i forhold til, da han selv var ung, så er vi nødt til at være opmærksomme på, at mænd og kvinder gebærder sig på forskellig vis. Med det in mente skal vi indrette økonomien mere efter kvindernes måde at agere på for på den måde at komme nærmere ligestilling og ligeløn.

»Når vi for eksempel ved, at kvinder oftere cykler, går og tager offentlig transport, mens mænd oftere kører bil, så giver det mening at indrette trafikken i forhold til de bløde trafikanter. Det vil gavne kvinder relativt mere. København har allerede gjort meget i den retning, og miljøringen ville have været endnu bedre,« siger han.

 

Kunne vi ikke også bare gøre en større indsats for at få flere kvinder til at køre bil, altså ændre nogle vaner?

»Det er klart, at vi kan vælge at ændre vaner. Men økonomiske strukturer kan nogle gange gøre, at vi ikke længere har et valg,« siger han.

En anden løsning er ifølge Per Bregengaard, at vi prioriterer den frie tid højere. Altså den tid hvor vi ikke er på arbejde.

»Ved at nedsætte normen for vores arbejdstid til eksempelvis 30 timer, får vi mere tid til at tage os af nogle af de opgaver, der traditionelt fylder mere i kvinders liv, end det gør i mænds. Det kunne være ting i hjemmet,« siger han.

 

Ved at give folk muligheden for at gå frivilligt ned i tid, risikerer vi da ikke, at flere kvinder end mænd vil gøre det, og at gabet mellem dem dermed bliver større?

»Selv hvis det ville være tilfældet, så ville ændringer i normtiden betyde mere fri tid, og det vil være positivt for kvinder,« siger Per Bregengaard.

 

Flere midler til omsorg

Per Bregengaard så gerne, at en opprioritering af den frie tid kom i kombination med en styrkelse af den offentlige omsorgssektor.

»Det ville komme kvinderne til gode på flere leder. Først og fremmest er det typisk kvinder, der er beskæftiget i omsorgssektoren og en styrkelse ville derfor betyde, at de ville få mere tid til at løse deres arbejdsopgaver. Derudover ville det også betyde, at der blev taget bedre hånd om børn og gamle, og det ville lette noget af den dårlige samvittighed, som kvinder, i højere grad end mænd, er tilbøjelige til at føle, hvis de oplever, at der er for travlt i vuggestuen eller på plejehjemmet,« siger han.

Kommentarer

1